Plaza 2024
Venuedesign til nyt kultur-format i Aarhus
Kulbroen har i samarbejde med Culture Works (DK) udviklet et nyt kulturformat i Aarhus - Et format, som rækker på tværs af demografi og ikke ser sin målgruppe som Generation Z, Æ eller Ø. Vi kalder dem The Re-generation Demographic: en samlet flok der vil skabe en verden hvor andre værdier tæller end bundlinjer og forbrug. Plaza er et dynamisk mødested for kunst, kultur og bæredygtige initiativer, som arbejder for at forbinde byens historie med fremtidens kreative visioner gennem kunst- og kulturoplevelser i mange skalaer.
Den nye platform står på tre ben:
- En årlig elektronisk festival 
- Stærke aktører, der gør en forskel hele året rundt og er forankret i de lokale miljøer
- Et engageret publikum og lokalt community
PLAZA har store ambitioner for events og collaborations i fremtiden, og lørdag d.14. september tog vi vores første rituelle spadestik med et day-party på en helt unik lokation i Aarhus - nemlig på det gamle slagteri i Sydhavnen.
Hos Rumvæsen har vi haft æren og fornøjelsen af at designe venuet på denne helt særlige placering i byen.
Hvor et klassisk festival-setup ville komme til kort, vendte vi bøtten på hovedet og gentænkte logistikken omkring en musik- og kunstnerisk oplevelse i et festivalformat.
Istedet for at lave et "skuekasse"-setup med scenen i den ene enden, baren i den anden og maden et tredje sted, koncentrerede vi energien og gav rammerne mulighed for at shine - vi samlede oplevelsen til et midtpunkt og gav dermed gæsterne mulighed for at samle festen og oplevelsen. 
De rå omgivelser med industribygninger skabte sammen med Svendborgsrampens store træbevoksning et smukt bagtæppe for oplevelsen - som ændrede sig markant da dag blev til nat.
Venuet er opført i stilladskonstruktioner - en praktisk og resourceoptimeret løsning til midlertidige installationer af denne karaktér, da det kan tages ned og genanvendes i andre sammenhænge igen og igen. Tusind tak til vores samarbejdspartnere fra Fyens Stillads og det gode stykke arbejde med konstruktionerne! 
Til beklædningen ledte vi efter noget som ligeledes kunne genanvendes - og allerede havde været brug før: Derfor valgte vi at arbejde med meshbannere gennem et samarbejde med THE UPCYCL til beklædningen af venuet på Plaza. Materialet havde en fed kvalitet som sammen med lys og sceneshow ændrede karaktér over dagen. Meshet er genanvendt fra bannerreklamer fra stilladser og facader rundt omkring i byen, og det gav rigtig god mening for os at bruge og upcycle noget, som ikke længere kan bruges i sin nuværende form.
År: 2024
Program: Venuedesign ved Nedlagt Slagteri

Opgavetype: Skitseforslag, byggeledelse og udførelse
Budget: ca. 250.000,-

Størrelse: Pladsedesign til 800-1000 gæster
Lokation: Sydhavnen, Aarhus

Partnere: Kulbroen, Culture Works, Fyens Stillads, the Upcycl
Back to Top